Besøgsvenner i Hadsten området er et samarbejde, der samler trådene i besøgsarbejdet omkring ældre og ensomme medborgere.
Samarbejdspartnerne er:

  • Ældresagen og
  • Folkekirken

Besøgstjenesten er ikke et alternativ til de ydelser, som kommunen bidrager med, men et gratis supplement. Besøgsvennerne må hverken modtage betaling eller gaver.
Vor logo med kaffekanden skal naturligvis signalere den form for hygge, der gerne skulle være eller opstå ved besøgsarbejdet. Både for dem, der modtager besøg, og for dem, der har lyst og kræfter til at bruge lidt tid på et medmenneske.
Vort formål er at formidle besøg til alle dem, der måtte have behovet, et behov, der i hvert fald p.t. er så stort, at vi ikke kan dække det med det antal besøgsvenner, vi har til rådighed.
Derfor: Meld dig som besøgsven. - Hellere i dag end i morgen.


Hvad vil det sige at være Besøgsven?
En besøgsven er et menneske, som med sit nærvær og sin interesse stiller sig til rådighed for et andet menneske gennem regelmæssige besøg i hjemmet - almindeligvis 1- 2 time pr. uge. Der kræves ingen forkundskaber, kun evnen til at lytte og tale med et menneske, der trænger til en at tale med.
En besøgsven kan også være én, der går med en tur i byen, i teatret eller hvad man nu aftaler med sin besøgsmodtager.


Hvem kan være besøgsmodtager?
En besøgsmodtager er en medborger, hvis hverdag er præget af ensomhed. Enten fordi man er enlig, familien er langt borte, eller måske har man ingen familie, og vennerne er faldet bort. Mange er for svage til at komme uden for hjemmet og selv søge kontakt med omverdenen.

Hvordan får man kontakt med os?
Som leder og koordinator fungerer
Helga Sørensen, Voldum (tlf.: 86 49 11 10, mobil: 21 46 30 49).

 
Du er altid velkommen til at kontakte Helga Sørensen, Ældre Sagen på mobil: 21 46 30 49 eller tlf.: 86 49 11 10 eller på mail: helgaibakkely@mail.dk

Tryghedsopkald

Der tilbydes daglige trygheds-opkald over telefonen mellem 8.00 og 8.30.
Ønsker man at gøre brug at dette tilbud kan henvendelse ske til:

Birthe Kalstrup Kristiansen på
tlf.: 51 86 36 08

Del dette: