Nørre Galten Kirke

Tryk for stort billede

Den store blytækkede kirke i Nørre Galten ligger på en banke, der falder mod syd og vest. Den er opført med skib og kor i fråd-sten, kridtsten og marksten i romansk tid, formodentlig i 1100-årene. Der er rester af udvendig murudsmykning med lisener og rundbuefriser. I gotisk tid, i 1300-1400-tallet, blev en tredobbelt vinduesgruppe indmuret i koret bag alteret. Det flade træloft blev ved samme tid udskiftet med krydshvælv, og et våbenhus blev opført. I våbenhuset er ind-muret en af to munkesten, der bærer aftryk af en barnefod i den våde tegl. Våbenhuset blev dog nedrevet i 1868.

Ved reformationen i 1537 blev kirken gjort til krongods, men kongen afstod i 1684 kirken og godset Frisenvold til storkansler Conrad Reventlow til Clausholm. Reventlow opførte i 1698 det karakteristiske tårn, der er ottekantet foroven og ender i et løgformet spir. Kirken overgik til selveje i 1913.

Kirken blev i 1868 restaureret af arkitekt og murermester Christen Kiilsgaard, der nedrev våbenhuset og flyttede kirkens indgang til tårnrummet. Ved en undersøg-else af koret i 1939 og restaurering af det i 1949-51 blev der fundet spor af et kalk-maleri, der blev fuldt afdækket og konserveret i 1957. Ved denne lejlighed fandt man også en muret krypt under koret med rester af et muret alterbord. I 1981 gen-nemgik kirken en omfattende og nænsom konservering ved arkitekt Rolf Graae.


Kirkens altertavle

Foto: Benny Hansen, Haslev

Kirkens altertavle er et snitværk fra omkring 1650 i bruskbarok. Den har en for danske altertavler enestående form. I det nederste felt, der nærmest er pæreformet, lige over alterbordet, ses udskårne figurer af Moses med lovtavlerne og Aron i sit fulde præste-lige skrud. På tavlen ses de fire evange-lister skåret i en meget udtryksfuld stil. Tavlen blev skåret af Mester A.S., Anders Mortensen (Anders Snedker), der også er kendt for sine snitværker i Skåne og på herregården Holckenhavn på Østfyn.

Storfeltet udgøres af et maleri af Kristi korsfæstelse mod en truende, mørk himmel. Det er malet af Anton Dorph i 1871. Det blå alterforhæng med tidsler og kornaks, der er inspireret af Lukasevangeliet 8,4-15, er vævet af Inga Kilsgaard i Nørre Galten efter udkast af daværende sognepræst Litten Hjort.

Alterstagerne fra 1684 bærer våbenskjoldene for Kollerups ejere Parsbjerg og Juel.


Døbefonten

Tryk for stort billede

Døbefonten er en romansk dobbeltløvefont af granit. Betegnelsen skyldes, at de jyske stenmestre ofte valgte at lade to løver deles om ét maskeagtigt hoved, der ser frem mod beskueren. Relieffet er ikke så dybt som i andre jyske fonte, men man skal tænke på, at en sådan font i middelalderen stod be-malet med en voldsom farvepragt. I 1882 blev de sidste rester af bemaling fjernet fra fonten. Dåbsfadet er fra 1875. Døbefonten er den eneste romanske stenskulptur, kirken besidder.


Prædikestolen og stoleværket

Tryk for stort billede

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1611 med korintiske søjler i hjørnerne. I fel-terne ses evangelistfigurer med bøger i hænderne og en korsfæstelsesscene. Alt er skåret i ret lavt relief. Billedmotiverne er led-saget af citater fra Det nye Testamente. Lydhimlen er skåret i barokstil og stammer fra 1662. Det omløbende skriftbånd rummer et citat fra Esajas Bog 58,1: en opfordring til præsten om at prædike ordet og revse fol-ket for dets synder.

 

Stoleværket er moderne, men de øverste stolestader var i slutningen af 1700-tallet bevaret og bar indskrifter for familierne Juel og Parsberg.

 


Koret

Tryk for stort billede

Over korbuen ses et stort epitafium (gravminde) for Thomas Juel til Estrup og hans hustru Maren Bølle, der døde hen-holdsvis 1647 og 1648.  Thomas Juel ses knælende i fuld rustning. Maren Bølle knæ-ler som sin mand på en lille pude. Hun er iklædt sin fineste dragt med pibekrave. Figurudsmykningen består af Moses, Johannes Døberen og den opstandne Kristus i friskulptur.

 

I en bue over korbuen er et bånd med 16 aneskjold, der fortsætter rundt om indskrifts-feltet med yderligere 16 skjold. Epitafiet og alteret er skåret samtidigt og skal ses som sammenhængende. De buede linjer i epita-fiet modsvares af lignende buer i altertav-len, ligesom indskriftsfeltet i epitafiet har nøjagtig samme form som det nederste billedfelt i altertavlen. Når disse to inventar-stykker harmonerer på denne måde, bliver altertavlen inddraget i gravmindet og grav-mindet i alteret. Dog uden at man kan sige, at kirkens alter udelukkende er et alter for de afdøde kirkeejere. Det barokke optiske bedrag består i, at man nede fra kirken op-fatter det som om, Thomas Juel og Maren Bølle knæler foran Herrens alter. Opstandelsesmotivet er fraværende på altertavlen, men findes på epitafiet. Måske fordi korbuen under alle omstændigheder ville forhindre blik ind til alterets topstykke i koret. Ægteparrets ligsten står nu udvendigt ved tårnet. Her ses yderligere tre helt ned-slidte sten fra 1600-tallet.

 

I kirkens kor ses en stor, sort ligsten med figurer over Erik Nielsen Tornekrans til Kollerup (d. 1561) og hans to hustruer Ingeborg Juel (d. 1536) og Ellen Kaasdatter (d. 1559). I koret ses på nordvæggen yderligere en mindetavle over provst Peder Nielsen Galten (d. 1728), der var provst i Galten Herred i mere end 40 år. Den ovale, sorte indskriftstavle er indrammet af laurbærblade og englebørn, der holder krans, basun og livets krone.


Kalkmalerierne

Tryk for stort billede

Kirken er rig på kalkmalerier. I skibet findes indvielseskors, og ribberne er bemalet med zigzag-ornamenter. På skibets nordvæg findes resterne af et kalkmaleri fra omkring år 1500, der oprindeligt har vist livshjulet (også kaldet lykkehjulet). Man kan skim-te figuren af en konge iført kort trøje, hoser og sko. Han er ved at klatre op på lykke-hjulet. På skriftbåndet kan man læse ordet 'regnabo' – 'jeg vil regere'. En lykkehjuls-fremstilling viser typisk flere momenter i denne historie: Nemlig kongen, mens han regerer, efter han har regeret – og til sidst helt uden kongerige. Det er et billede på verdens og lykkens ubestandighed.

 

En række svagt bevarede romanske og gotiske kalkmalerier i skibet er overkalkede. Ved restaurering i 1951 fandt man imidlertid nær korbuen et sirligt malet kalkmaleri fra renæssancetiden i 1500-tallet. Det forestiller formodentlig en herremand. Det måler kun 14,5 cm fra hattepulden til det nederst be-varede parti. Det kan have stået i forbindel-se med en række af våbenskjolde, der også blev afdækket på triumfvæggen. For at und-gå, at det blev overkalket og kom til at be-finde sig bag det store epitafium, besluttede konservatorerne at lave en såkaldt 'aftræk-ning', hvor maleriet behandles og 'trækkes af' med henblik på bevaring og opbevaring et andet sted.

 

Kirkens væsentligste udsmykning er i koret. Her har de ældre gotiske kalkmalerier omkring midten af 1500-tallet måttet vige for moderne, reformatoriske motiver. 

 

Tryk for stort billede

Vesthvælvingen

I vesthvælvingens nordkappe ses evange-listen Matthæus siddende i en stol med en pennefjer i hånden og lyttende til englen i højre side. Foran ham er et bord med et blækhus.

I søndre kappe er kun hovedet af evange-listen Markus bevaret.

I østkappen har evangelisten Lukas været. I hvælvingskrydset er der bevaret en lille figur omgivet af skyer, antagelig Gud Fader.

I vestkappen ses evangelisten Johannes, der siddende skriver i en bog. Til højre i kappen ses en ørn med udspilede vinger. Ørnen er Johannes' evangelist-tegn. Hovedet af figuren er velbevaret, og det antages, at kunstneren i sin evange-listfigur har tilstræbt en portrætlighed med selve reformatoren Martin Luther. Nær hvælvingskrydset ses en lille figur, antagelig Jesus Kristus.

Disse fire evangelisters udseende må an-tages at være inspireret af evangelisterne i en samtidig trykt udgave af Det nye Testamente.

Østhvælvingen

I østhvælvingens nordkappe ses apostlen Peter, der bærer en stor nøgle over skulderen, mens han i højre hånd holder bibelbogen. Dette billede er malet efter det tilsvarende træsnit i Christian den Tredjes foliobibel fra 1550, hvilket med sik-kerhed tidsfæster billederne til efter dette år.

I søndre kappe ses apostlen Paulus med et stort sværd i venstre hånd. Ved hans side står en lille figur, nemlig Timoteus (et discipel).

I østkappen blev nogle rester af Treenigheden afdækket. Til højre i kappen Gud Fader i tronstol med rigsæblet i hånden. Til venstre Sønnen – og mellem dem en lille, stiliseret due.

I vestkappen findes en mindre rest af apostlen Jakob med vandringsstaven.

 

Tryk for stort billede

Til toppen

BegivenhedDato

Thank God it´s Thursday, Hadsten Sognegård

Er du til bordfodbold, brætspil, bordtennis, hækling, fællessang, …

13. dec 15:00
18:00
13. dec 15:00 -
18:00

Fredagscafé

  - i Sognegård Salen

14. dec 10:00
11:30
14. dec 10:00 -
11:30

Højmesse, Sct. Pauls Kirke

- i Sct. Pauls Kirke

16. dec 11:00
12:00
16. dec 11:00 -
12:00

Luciagudstjeneste, Nr. Galten Kirke

LuciagudstjenesteTredie søndag i Advent synger børnene fra Nr. Galten …

16. dec 14:00
15:00
16. dec 14:00 -
15:00

Julekoncert, Aarhus Universitetskor

Aarhus Universitetskor præsenterer igen i år et ambitiøst program …

16. dec 19:30
20:30
16. dec 19:30 -
20:30

Plejehjemsgudstjeneste, Møllegården

  - i Møllegården

20. dec 15:00
16:00
20. dec 15:00 -
16:00

Fredagscafé

  - i Sognegård Salen

21. dec 10:00
11:30
21. dec 10:00 -
11:30

Gudstjeneste, Sct. Pauls Kirke

- i Sct. Pauls Kirke

23. dec 16:00
17:00
23. dec 16:00 -
17:00

Tilmeld nyhedsbrev


Kirkeblad


Del dette: