Kontakt

Hadsten Kirkekontor

Kirkevej 5
8370 Hadsten

Tlf.: 86 98 04 25

Mail: kirkekontoret@hadstensogne.dk

Åbningstider:
Mandag - fredag: kl. 9.30 - 13
Torsdag: kl. 9.30 - 17

Bryllup

Når et par gifter sig og bliver rette (= juridiske) ægtefolk, er det en offentlig handling i vidners nærvær. Vielsen kan foregå både i kirken og på rådhuset.

Vælger I at blive viet i kirken, er der en række praktiske ting, I skal have styr på:


Lav en aftale:
I skal ringe til kirkekontoret for at aftale en dato for brylluppet.
I kan blive gift i en af pastoratets kirker, hvis I bor i et af sognene, eller på anden måde har tilknytning hertil.
For at blive gift i folkekirken kræver det, at den ene af jer eller I begge er medlem af Folkekirken.
Et par uger før jeres bryllup, vil præsten ringe til jer for at aftale et tidspunkt for en samtale.
Skaf en prøvelsesattest:
I skal have en prøvelsesattest fra kommunen, som I skal aflevere på kirkekontoret. En prøvelsesattest er kun gyldig i 4 måneder
For at få en prøvelsesattest, skal I udfylde og aflevere en ægteskabserklæring på borger.dk; Familie og børn, eller tryk her: www.borger.dk/Sider/Naar-I-vil-giftes.


Vælg vidner:
Da vielsen har juridisk gyldighed, skal der være to vidner til stede. Vidnernes navne og adresser oplyses til kirkekontoret.


Vælg navn:
Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I ansøge om det. Hvis navneændringen skal gælde fra jeres bryllupsdag skal I ansøge i god tid før vielsen. Dette gøres elektronisk via borger.dk; Familie og børn, eller tryk her: "Navneændring på bryllupsdagen"
Det er gratis at skifte navn i forbindelse med vielsen.


Pyntning af kirken:
Lav en aftale med kirkegårdspersonalet, tlf. 86 98 04 24, omkring pyntning af kirken til jeres vielse.
I kan få adgang til at pynte kirken selv eller personalet kan gøre det for jer efter regning.

Kirkebryllup

Foto: Hartmann Schmidt Fotografi

Et kirkebryllup er en smuk begivenhed, og en dag som mange ser frem til. Det er helt specielt at stå der i kirken og sige ja til hinanden foran familie, venner og Gud.
Når I vælger at blive gift i kirken, er det både en vielse og en velsignelse af jer. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset. Men et kirkebryllup handler også om kristen tro, håb og kærlighed.
Er I allerede blevet viet på rådhuset, kan I få en kirkelig velsignelse.
Alle kommende brudepar i storpastoratet bliver inviteret til en samtale med præsten. Samtalen har to formål: I skal snakke om alt det praktiske i forbindelse med vielsen, vælge salmer, og præsten vil gerne høre jer fortælle lidt om jer selv og jeres forhold, så han kan bruge det i sin tale ved vielsen. Men samtalen har også til formål at finde ud af, hvad et ægteskab egentlig er. Hvad er vigtigt for jer? Hvorfor vil I gerne have et kirkebryllup? Og hvad er kærlighed egentlig?

Sådan foregår vielsen

Bryllupsceremonien indledes med klokkeringning, indgangsmusik (præludium) hvor bruden bliver ført op ad kirkegulvet og en indgangssalme. Derefter hilser præsten fra alteret, beder en bøn og læser nogle udvalgte tekster fra Bibelen. Efter en salme er det tid til selve vielseshandlingen.
Vielsen begynder med at præsten holder en tale til jer som brudepar, mens I står foran alteret. Bagefter kommer tilspørgslen, hvor I skal svare ja: først til ægteskabet, og så til at ville elske og ære i medgang og modgang indtil døden skiller jer ad.




Når I begge to har sagt ja til hinanden, siger præsten: Så giv hinanden hånd derpå. Med sin hånd på jeres hænder forkynder præsten derefter, at I nu er rette ægtefolk. Med denne handling er I juridisk set viet til hinanden. Tilspørgslen kan afsluttes med, at I giver hinanden ringe på.
Vielseshandlingen afsluttes med en bøn og velsignelsen. I knæler ved alteret. Præsten har sine hænder på deres hoveder, mens han beder for jer og afslutter med fadervor og velsignelsen. Derefter sætter I jer på jeres pladser.


Efter vielseshandlingen synger man endnu en salme. Vielsen slutter med, at I går ud af kirken sammen.

Traditioner

Foto: Hartmann Schmidt Fotografi

Der er massevis af traditioner i forbindelse med bryllupper. Det er helt op til jer at beslutte, hvilke I vil følge. Det kan dog være en god ide at overveje, hvad I ønsker, før familie, venner og præsten begynder at stille spørgsmål:

  • Hvem skal følge bruden op ad kirkegulvet? Eller skal I følges? Mange vælger at brudens far følger bruden op ad kirkegulvet, som et symbol på, at han afleverer sin datter.
  • Hvem skal sidde hvor i kirken? Ifølge gammel tradition sidder brudens familie i venstre side og gommens familie i højre side af kirken. Den nærmeste familie kan sidde nær alteret sammen med jer.
  • Skal I have ringe på? Præsten vil spørge jer, om I vil udveksle ringe i forbindelse med ritualet.
BegivenhedDato

Thank God it´s Thursday, Hadsten Sognegård

Er du til bordfodbold, brætspil, bordtennis, hækling, fællessang, …

13. dec 15:00
18:00
13. dec 15:00 -
18:00

Fredagscafé

  - i Sognegård Salen

14. dec 10:00
11:30
14. dec 10:00 -
11:30

Højmesse, Sct. Pauls Kirke

- i Sct. Pauls Kirke

16. dec 11:00
12:00
16. dec 11:00 -
12:00

Luciagudstjeneste, Nr. Galten Kirke

LuciagudstjenesteTredie søndag i Advent synger børnene fra Nr. Galten …

16. dec 14:00
15:00
16. dec 14:00 -
15:00

Julekoncert, Aarhus Universitetskor

Aarhus Universitetskor præsenterer igen i år et ambitiøst program …

16. dec 19:30
20:30
16. dec 19:30 -
20:30

Plejehjemsgudstjeneste, Møllegården

  - i Møllegården

20. dec 15:00
16:00
20. dec 15:00 -
16:00

Fredagscafé

  - i Sognegård Salen

21. dec 10:00
11:30
21. dec 10:00 -
11:30

Gudstjeneste, Sct. Pauls Kirke

- i Sct. Pauls Kirke

23. dec 16:00
17:00
23. dec 16:00 -
17:00

Tilmeld nyhedsbrev


Kirkeblad


Del dette: